Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om Gruppeordningen

”Børn gør det rigtige, hvis de kan (Ross Greene).

 

Gruppeordningen er et specialtilbud for børn (0.-10.klasse) med eller uden diagnoser indenfor gennemgribende udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser.

Gruppeordningen er underlagt folkeskoleloven. Det betyder, at vi underviser ud fra folkeskolens formålsparagraffer, men tilrettelægger individuelt efter vores elevers formåen. Eleverne går som udgangspunkt til hel eller delvis afgangsprøve i 9. klasse oftest med gode resultater. Hvis vi i fællesskab finder andet hensigtsmæssigt i forhold til den enkelte elev, finder vi sammen en løsning på det. Eleverne i udskolingen deltager desuden i brobygningsforløb, praktik mm.

I Gruppeordningen arbejder vi ud fra en grundtanke, om at børn lærer bedst, når de trives, og trives når de lærer. Derfor arbejder vi både med den faglige, sociale og personlige udvikling ud fra den enkelte elevs nærmeste udviklingszone. Synet på eleven er altid, at de gør det rigtige, hvis de kan.

Gruppeordningen er en del af Borgerskolen. Det betyder, at eleverne skal træne at deltage i hele skolens forskellige aktiviteter fx motionsdage, markedsdage, dimission, 21.st uger med mere. Ligeledes har vi elever i elevrådet og rettighedsrådet på Borgerskolen. Gruppeordningen har som tradition at afholde et årligt julemarked.

Om gruppeordningen