Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Inklusion på Borgerskolen

Målet

Målet med læringsmiljøteamet er at bidrage til forudsætningerne for inkluderende sociale og faglige fællesskaber på Borgerskolen.

I lyset af læringsmiljøteamets mål er det teamets primære opgave at vejlede, støtte og inspirere børn, lærere, pædagoger, forældre og ledelse til et inkluderende læringsmiljø, hvori det enkelte barn føler sig inkluderet og har succes med at udvikle sine potentialer fagligt, socialt og emotionelt.

Læringsmiljøteamet skal være med til at skabe læringsmiljøer, hvor kerneområderne er inklusion og klasseledelse.

 

Organiseringen

Teamet består af 14 lærere, der alle har en individuel profil. Profilen defineres ud fra den enkelte medarbejders kompetencer.

Inklusionsmedarbejderne arbejder som udgangspunkt med sager, der ligger inden for deres særlige kompetenceområder, og de holder sig opdateret inden for deres kompetenceområder via artikler, litteratur, kurser, videreuddannelse m.m.

Hovedområderne er dansk, matematik, DSA og AKT.

Teamet har tre koordinatorer, der har ansvaret for den daglige ledelse af teamet - herunder: Udarbejdelse af procedurer omkring inklusionsteamet, planlægning af inklusionsteamets arbejde, overblik over eksisterende sager, indsamling af skriftlig dokumentation for arbejdet i inklusionsteamet, samarbejde med skolens ledelse, psykologer, ressourcepersoner, oplæg om inklusion, konfliktløsning og klasseledelse m.v.

 

Mentorordningen

  • På Borgerskolen varetager læringsmiljøteamet mentorordningen for alle nyansatte lærere
  • Når du bliver ansat på Borgerskolen, vil du automatisk få tildelt en mentor
  • Ordningen starter med det samme, når du tiltræder arbejdet
  • Hvis du er nyuddannet lærer, tildeles du allerede en mentor ved ansættelsen
  • Din mentor vil kontakte dig og være ansvarlig for at tage initiativer i jeres samarbejde
  • Du har faglige og pædagogiske drøftelser med din mentor
  • Din mentor observerer undervisningen og giver dig efterfølgende sparring
  • Din mentor følger dig, så længe det giver mening. I begyndelsen mere intensivt, senere mere perifert
  • Forløbet med din mentor afsluttes, når I sammen vurderer, at du er klar til det

 

August 2019